Pædagogisk årsberetning Fænøsund Friskole 2015.

 

To gange årligt vender jeg blikket mod det forgangne år. Personligt gør jeg det i forbindelse med nytåret og professionelt gør jeg det i forbindelse med aflæggelse af den pædagogiske årsberetning. Begge gange er det et tilbageblik på året, der er gået. Hvad er der hændt i årets løb?, hvad har været det gode?, hvad har udfordret?, hvad skal bevares? og hvad skal udvikles?.

På Fænøsund Friskole har året 2015 været et år, hvor vi havde fokus på at bevare og udvikle alt det, vi er gode til og som gør, at vi nyder at holde skole.

Vi er gode til at være tro mod den skoleform vi bekender os til, nemlig den fire grundskole med rødder i den Grundtvig-koldske tradition.

Det kommer særligt til udtryk i vore værdier – Kreativitet, refleksion, ansvarlighed, fællesskab og tillid. Vores værdier er levende i dagligdagen, fordi vi vil det. Alt hvad vi gør i det daglige,- når vi holder skole-, skal afspejle vore værdier.

Nu er det jo let for mig at sige, at vore værdier er levende, men hvordan kan jeg så se det? Hvordan afspejles det hos vore elever?

Jeg vil gerne fortælle en lille episode, som tydeliggør at vore elever har værdierne i deres bevidsthed, og at de ved, hvad de betyder i det daglige.

Jeg havde besøg af en kommende elev og hans forældre. Eleven og forældrene var med til fortælling i mellemgruppen. Jeg bad mellemgruppen fortælle den nye elev, hvilke værdier der var vigtige på vores skole, hvad værdierne betød og hvorledes de kom til udtryk.

Eleverne fortalte.

Vi er kreative i fagene – selvfølgelig oplagt i billedkunst, men også i andre fag, hvor vi gerne må bruge det, vi har lært, til at løse opgaver på en alternativ og kreativ måde, når bare vi når frem til målet.

Det eleverne sagde var altså, at der er mange måde at være kreativ på, det kan man være med hånden og i ånden.

Refleksion betyder, at vi forholder os til, hvem vi er, hvad vi gør, hvad vi ser, hvad vi lærer og hvad vi kan bruge os selv og vores viden til i forhold til at udvikle os som mennesker.

Jeg blev overrasket over så præcist eleverne formulerede sig om denne værdi, som i mine øjne godt kan være lidt svær at få hold på og sætte ord på.

Vi får ansvar for hinanden, blandt andet fordi vi har klassevenner, som er mindre end os, og dem har vi et særligt ansvar for. Så får vi ansvar for at behandle skolens ting ordentligt, vi må gerne blive efter skole og bruge skolen, men vi skal opfører os ordentligt og behandle hinanden og skolens ting på en hensynsfuld og respektfuld måde. Vi har også ansvar for at vores ting er i orden og at vi er forberedte og klar til undervisningen.

Nu ved jeg godt, at eleverne er gode til at fortælle det, jeg gerne vil høre, men jeg er faktisk enige med dem i, at de gør deres bedste for at leve op til vores værdiord – ansvarlighed.

Fællesskabet er meget vigtig på vores skole. Vi har mange forskellige fællesskaber, vi har et fællesskab med vores klasse og vores klassekammerater, vi har et fællesskab med alle der går på mellemtrinnet, vi har et fællesskab med vores klasseven og vi har et fællesskab med alle på skolen.

Vi har for eksempel morgensamling for hele skolen. Vi har fortælling i vores team, vi er på lejrskole med vores team og nogle gange er hele skolen på fælles lejrskole. Vi har emneuger sammen på mellemtrinnet, vi har forskellige fælles aktiviteter i løbet af året, nogle er for hele skolen, nogle er for den enkelte klasse og andre er for mellemtrinnet.

Men det bedste ved vores fællesskab på Fænøsund Friskole er, at vi kender hinanden alle sammen. For eksempel spiller vi stikbold i frikvarterne, hvor både små og store elever er med.

Det var tydeligt for mig, at fællesskabet var meget vigtigt for eleverne. De brugte lang tid på at fortælle om alle de ting, som de syntes kendetegnede fællesskabet på Fænøsund Friskole. Eleverne var bevidste om, hvor vigtigt fællesskabet er, for at alle kan trives. De var bevidste om, at alle havde et ansvar for at fællesskabet fungerede.

Jeg var spændt på, hvad eleverne ville fortælle om værdiordet tillid.

Det første de nævnte var, at lærerne havde tillid til dem. De måtte gerne blive efter skole, fordi skolen og lærerne havde tillid til, at de levede op til skolens forventninger til dem. Lærerne havde også tillid til dem, fordi de lyttede til dem og gav sig tid til dem.

Det næste de sagde var, at de havde tillid til hinanden, at man selvfølgelig havde nogle venner som man talte mere med end andre, men grundlæggende havde de tillid til, at alle ville hinanden det bedste på Fænøsund Friskole.

 

Jeg må sige, jeg gik fra den fortælling med stolthed over vores elever, og den kommende elev og hans forældre fik et åbent og ærligt indblik i, hvad vores værdier betyder for eleverne.

Fænøsund Friskoles værdier kommer ikke ud af den blå luft. De er valgt med omhu og omtanke ud fra, hvad Grundtvig og Kold mente, var det bedst tænkelige fundament for at drive en skole, der skulle oplyse og oplive til dannelse for livet.

Jeg oplever, at vi er tro mod vore værdier, mod vores rødder som Grundtvig- Koldsk friskole.

Når jeg viser nye elever og forældre rundt på skolen, gør jeg meget ud af at fortælle, hvad vi er for en skole. Hvilke værdier der kendetegner os, hvordan jeg mener, vi adskiller os fra feks. Folkeskolen – med andre ord – hvad får elever og forældre eller familier om man vil, når de vælger os. De får en værdibåren skole som kort fortalt går på to ben – vores værdiben og det faglige ben. Begge ben er vigtige, når vi holder skole.

Det faglige ben. Det ben der handler om undervisningen, har sit lovmæssige fundament i loven om friskoler og private grundskoler. Her står der at de frie grundskoler skal Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Og Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

På Fænøsund Friskole betyder ovenstående, at den daglige undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i de undervisnings og læringsmål, der er gældende i folkeskolen.

Det skal fremgå af lærernes årsplaner, hvorledes de vil tilrettelægge undervisningens indhold, så denne lever op til de krav, der stilles. Ligeledes skal det fremgå, hvordan de har ind tænkt differentiering af undervisningen, så alle elever udfordres på skolens værdier, fagligt og socialt. I årsplanerne har lærerne beskrevet, hvordan de arbejder med evaluering i forhold til den faglige undervisning.

Vi skal stå mål med Folkeskolen, men vi skal ikke nødvendigvis følge den samme vej mod målet. I og med at vi har valgt at stå mål med, har vi ret og som friskole vel også pligt til at definere andre veje mod målet.

Betyder det så, at vi på Fænøsund Friskole stort set kan gøre som det passer os i forhold til tilrettelæggelse og udførelse af den daglige undervisning….svaret er både og.

Vi kan selv bestemme hvilken undervisningsmetoder vi anvender, vi kan selv bestemme, hvor mange timer vi tildeler de enkelte fag, vi kan selv bestemme om vi fører til afgangsprøver, vi kan selv bestemme, hvor mange tværfaglige uger, emneuger og anderledes dage vi har i løbet af skoleåret.

Men vi kan ikke selv bestemme, hvilke mål vi skal arbejde hen i mod og hvilke mål eleverne skal være undervist efter i løbet af deres skoletid.

For os gælder altså de samme kompetencemål og færdigheds-og vidensmål som i folkeskolen.

Skolens certificerede tilsynsførende fører tilsyn med, at vi lever op til folkeskolens kompetencemål og færdigheds-og vidensmål. Om lidt aflægger Bent Hansen sin beretning som tilsynsførende ved Fænøsund Friskole.

Undervisningen på Fænøsund Friskole tilrettelægges på forskellige måder. Vi har emneuger, anderledes dage, klassevensdage, projektuge, lejrskole, temaskemadage og fagdage og almindelig skemalagt undervisning. Fælles for al undervisningen er – uanset strukturen – at der opstilles mål for, hvad eleverne skal lære. Målene skal selvfølgelig have et læringsmæssigt sigte, vore elever skal blive klogere uanset, hvad vi arbejder med og hvordan vi arbejder.

Det betyder også, at vi evaluere alt, hvad vi laver. Nåede vi målene? hvad skal vi bevare?, hvad skal vi forandre?

De frie skoler skal tilbyde elever, der har særlige behov – inklusionsundervisning.

På Fænøsund Friskole er der elever der i kortere eller længere tid, har brug for et fagligt skub. I samarbejde med forældrene aftales der et forløb for den enkelte elev. Det kan være undervisning på hold med en eller to andre elever, eller der kan være eneundervisning. Fælles for forløbende er, at det er et tilbud, at det ikke er permanent, at det er elevens lærere, der i samarbejde med forældrene, indstiller til skolens inklusionsudvalg, at den pågældende elev, vil profitere af et inklusionstilbud.

Inklusionstimerne kan ligeledes bruges i tilfælde, hvor elever af den ene eller anden grund har behov for særlig opmærksomhed i forhold til deres trivsel.

Skolen modtager inklusionsmidler fra ministeriet og er forpligtet på at bruge midlerne til at skabe undervisningstilbud, der fremmer den enkelte elevs mulighed for at lære så meget som muligt.

På Fænøsund Friskole får vi midler der svarer til 7 lektioner om ugen. Vi har opdelt året i fire perioder, således at det er muligt for eleverne enten at stoppe – holde pause – eller få et tilbud – med relativ kort varsel. De lærere, der har inklusionstimer, afholder sammen med skolens souschef Tabita Radoor Jensen 4 årlige møder, hvor de evaluerer de forløb, der er i gang, og hvor de aftaler, hvorledes de nye forløb skal tilrettelægges og med hvilke elever.

Pædagogisk indsatsområde i 2015.

I 2015 valgte skolen at have særligt fokus på klasseledelse.

Vi afholdte en pædagogisk dag om emnet og aftalte at de enkelte team i løbet af året skulle dagsordensætte klasseledelse.

I følge forskere fra UCC og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er god klasseledelse ikke en medfødt evne men en disciplin, der kan læres.

Fem kendetegn ved god klasseledelse:

1.      Rolig nu: En god klasseleder griber ikke ind i alle forstyrrelser. Det kan betale sig at have et slags filter for, hvornår det er vigtigt at gribe ind, og hvornår det er ok med lidt småsnak. Hvis man griber ind over for alle forstyrrelser, risikerer det at forstyrre mere i sig selv.

2.      Tydelig og præcis: En god klasseleder er tydelig og præcis, når han/hun sætter eleverne igang med en opgave.

3.       Rutiner. En god klasseleder arbejder med indarbejdede rutiner. Kendte og indarbejdede rutiner skaber ro.

4.      Variation. En god klasseleder varierer sin undervisning. Hvis man arbejder på den samme måde hele timen igennem, kan motivationen dale, og der kan opstå uro, fordi nogle måske har svært ved at bevare koncentrationen.

5.      En god afrunding. En god klasseleder afslutter timen på en ordentlig måde. En god klasseleder har i forvejen tænkt over, hvordan times skal afsluttes, så der er et sted at starte undervisningen fra næste gang.

Med udgangspunkt i de fem kendetegn har vi arbejdet med, hvordan vi som professionelle skaber et godt læringsmiljø i de forskellige klasser. Klasseledelse er vigtig for elevernes læring. Elevernes trivsel er vigtig for elevernes læring og personlige udvikling. Lærerne og fritterpersonalet bruger tid på at hjælpe elever med konflikthåndtering, med at rammesætte den gode samtale, det gode samvær, hvor eleverne vokser i stedet for at visne. Dette arbejde handler også om klasseledelse.

Klasseledelse er selvsagt vigtigt for elevernes læring og trivsel. Men klasseledelse kan ikke stå alene. Det er lige så vigtigt, at eleverne er motiverede og klar til at modtage læring. Her har forældrene en afgørende betydning. Som forældre er det vigtigt, at I bakker op om jeres barns skolegang. At I hjælper jeres barn med at få den bedste start på dagen – at jeres barn er udhvilet, har fået morgenmad, har fået en god start på dagen, at de har fået lavet lektier og at lektielæsningen i familien opleves positivt og givende for hele familien, at de har deres skoleting i orden, har madpakke med og glæder sig til at komme i skole. At I bakker op om skolens tiltag, når der arbejdes med klassen eller den enkelte elevs trivsel.Det har stor betydning, at I omtaler skolen positivt, at I deltager i de forskellige arrangementer og opgaver der knytter sig til skolen.

Samarbejdet mellem skole og hjem er utrolig vigtigt og en del af fundamentet fro at skabe en god daglig dag for eleverne.

Når jeg er på besøg i klasserne oplever jeg, at der er ro til, at der kan finde undervisning og læring sted. Jeg ser elever og lærere, der er dybt optaget. Ofte viser jeg nye elever og forældre rundt i undervisningstiden og hver gang kommenterer vores gæster den ro og gode stemning, der er på Fænøsund Friskole.

Det er jeg stolt over og fortæller, at det ikke kommer af sig selv, men udspringer af et godt samarbejde mellem forældre og skole mellem elever og lærere.

 

På Fænøsund Friskole afholder vi elevsamtaler, i dette skoleår afholdes der to samtaler i løbet af året. Klasselæreren sætter sammen med eleven mål for den kommende tid, det kan være faglige mål, eller mål der relaterer sig til skolens værdier. I ældstegruppen har faglærerne korte fagfaglige samtaler med eleverne, hvor der tales om næste udviklings og læringsmål.

Elevsamtalerne er meget givende og understøtter på en fin måde det daglige arbejde med elevens læring.

 En del af skolens tilbud er vores fritidstilbud Frihjulet og førskolen.

I skrivende stund er der 82 elever i vores fritids tilbud – Frihjulet. Det er rigtig mange børn, og skyldes selvfølgelig at vi den 1. marts bød vores førskole børn velkommen på Fænøsund Friskole. Efter sommer er vi igen nede på det normale antal børn. Vi har 65 børn i Frihjulet. Det er mange børn på relativ lidt plads.

Frihjulet har lige som skolen et pædagogisk indsat område. I år har frihjulet haft fokus på klasseledelse, mange af elementerne i klasseledelse kan fint overføres til frihjulets dagligdag.

Personalet i vores ”fritter” løber stærkt, og uanset den gode vilje, så er det ikke muligt for dem, at være alle steder på en gang. Det betyder, at børnene sagtens kan finde ”voksenfrie” zoner, hvor de kan hygge sig og lege. Ind i mellem så går det galt og legen går i hårdknude. Så kan det være svært selv at løse konflikten. I de situationer, er det vigtigt at fortælle børnene, at de skal søge en voksen, der kan guide dem i konfliktløsningen. Frihjulets personale er rigtig dygtige til at arbejde med børnene i forhold til den enkeltes trivsel og i forhold til barnets trivsel som en del af et fællesskab.

Frihjulet har – som resten af skolen –mange traditioner. Jeg vil særligt fremhæve to. Nemlig det årlige Fritter marked med efterfølgende cafe. Det er en fornøjelse at opleve det engagement børn og voksne lægger for dagen. Et andet højdepunkt i Fritteren er den årlige overnatning. I år var temaet Cirkus. Hold da fast hvor var der lagt mange kræfter i at få skabt den rigtige cirkusstemning fra såvel personalets som børnenes side. Dejligt efterfølgende at høre børnene fortælle om, alt det de oplevede - og Dorte ved du hvad, vi sov næsten ikke!!

 

Personalet på Fænøsund Friskole gør en forskel. Jeg glæder mig over det store engagement der dagligt lægges for dagen. En vilje til at få tingene til at lykkes, også når vilkårene kan være udfordrende. Skolens økonomiske vilkår har været udfordret i år. Det har betydet økonomisk mådehold på mange områder. Men på trods af dette har I  - skolens personale – haft fokus på det, det hele handler om, nemlig at skabe en god skole for eleverne. Jeg vil gerne takke jer for jeres engagement, jeres indsats og jeres måde at være på. Det er en stor fornøjelse at samarbejde med jer.

Ligeledes vil jeg gerne takke skolens elever, forældre og særligt skolens bestyrelse for samarbejdet i 2015. Jeg vil gerne sige tak til skolens tilsynsførende Bent Hansen for et godt og konstruktivt samarbejde.

 Jeg glæder mig over den gode ånd og stemning der er på Fænøsund Friskole.

Fænøsund Friskole er et godt sted at være og et godt sted at lærer.

 

Tak for ordet.